”Man skal gøre sin sag relevant for ministeren...”

Foto: Tom Ingvardsen

Carsten Koch er formand for By & Havn og er også engageret i bestyrelser i en række andre halvoffentlige virksomheder, så han ved, hvilke krav, der stilles, når man skal få erhvervsfolk og politikere til at fungere sammen. Det er en viden, der bliver stadigt mere værdifuld med tidens stigende krav til Corporate Social Responsability, vurderer han i dette interview, hvor han også giver gode råd til at omgås politikere.

Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over socialdemokratisk minister til ultrakapitalistiske Danske Invest - hvad er de mest markante forskelle på de verdener?

”Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er primært en analysevirksomhed, mens ministerjobbet selvfølgelig er meget politisk. Her er det forholdet til pressen, og det at kunne tælle til 90, der er vigtigst. Jeg gjorde dog som skatteminister meget ud af at holde fast i det saglige og faglige. Da jeg kom til erhvervslivet, blev jeg positivt overrasket over, hvor stor en rolle det faglige/analytiske spiller, så for mig har der været en rød tråd i mit forløb.”

Oplevede du ikke nogen markante forskelle?

”Jo, beslutningsprocesserne er ekstremt hurtige i erhvervslivet. Man skal ikke tælle til 90 men bare træffe beslutningerne, så livet er på den måde en del lidt nemmere. I erhvervslivet kommer man ikke langt, hvis man ikke bygger sine beslutninger på facts, det kan man godt i mange tilfælde i politik.”

Du er lige stoppet som direktør i LD; du er formand i By & Havn og har arbejdet meget med den form for halvoffentlige virksomheder. Hvad er de særlige udfordringer for en formand i den type virksomhed?

”Det er, at man har et tæt forhold til ejerne. Selvom man kører efter armslængdeprincippet, er virkeligheden, at det ofte bliver brudt. Og der er ofte spørgsmål om habilitet. Kan Borgerrepræsentationen for eksempel beslutte, at deres medlemmer i en bestyrelse skal stemme på en bestemt måde, eller skal alle bestyrelsesmedlemmer agere til selskabets bedste, som man skal i aktieselskaber ifølge loven. I By & Havn har vi måttet arbejde intenst med at blive enige med vores ejere om et regelsæt, der kan håndtere den slags dilemmaer. Det er tungt, men man bliver nødt til at have helt klare aftaler om det.”

Så der er meget i formandens arbejde, der ikke direkte har med forretningen at gøre?

”Det er der. Selvom forretningen skal være 100 procent kommerciel, er det ikke altid nemt, hvis ejeren lægger pres på. For eksempel var der en vis forventning om, at By & Havn ville kunne klare Ritt Bjerregaards 5000 boliger til 5000 kroner. Da måtte jeg stå fast på, at det ikke var kommercielt bæredygtigt.”

Danske virksomheder er meget optaget af Corporate Social Responsability nu - kommer private virksomheder i stigende grad til at skulle opføre sig som halvoffentlige?

”Med det omfattende lovgivningsarbejde og de politiske krav der bliver formuleret hver eneste dag kommer de virksomheder i hvert fald på mellemhånd, der ikke har nogen sans for politiske krav og ønsker. Stadigt flere virksomheder ansætter også public affairs-folk, der netop skal rådgive omkring virksomhedens placering i samfundet.”

Man får et større behov for interaktion med det politiske liv - kan du give nogle gode råd til, hvordan private virksomheder tackler det?

”For det første skal man udvise stor grad af forståelse for det politiske liv. Det er der mange erhvervsfolk, der ikke gør. Der er en seen ned på det. Man skal udvise respekt, for det er folk, der udfører deres arbejde på lige fod med, at du udfører dit. Respekt for folkestyret. Det grundlæggende råd er, at man skal sætte sig ind i politikernes forudsætninger. Hvis du skal ind og flytte fjenden, er det godt at kende hans bevæggrunde. Det vil enhver krigsanalytiker sige. Man skal være tålmodig, og man skal lære at forstå folketingets eller kommunalbestyrelsens forretningsgange. Altså det nytter ikke, man kommer i oktober og vil have nogle krav igennem på finansloven. For de forhandlinger startede i august og på det tidspunkt har partierne lagt sig fast på deres krav.”

Så det skal man gøre i foråret?

”Helt bestemt! Det næste er, at man skal tale med de rigtige. Der er mange erhvervsfolk, der tager ind i deputationer og får et kvarters foretræde for det relevante udvalg. Men man skal altså også først og fremmest til ministeren, for det er ministeren der har magten. I anden omgang skal man servicere ordførerne og fortælle dem om problemet for virksomheden.”

Hvordan kommer man til ministeren?

”Man beder om en samtale. De fleste danske ministre er åbne overfor at lytte til erhvervsfolk.”

Hvad gør man så hos ministeren?

”Man præsenterer sin sag og er omhyggelig med ikke at give indtryk af, at man anser det for sin ret at få sagen igennem. Man skal prøve at sælge den i forhold til den politik, pågældende minister står for. Man skal gøre sin sag relevant for ministeren. Det er også udmærket både at tage fat i regeringens og oppositionens ordførere på området - især hvis man ikke rigtigt kan komme igennem hos ministeren. Men så skal man arbejde vedholdende - tit gennem måneder eller år - for at få det til at lykkes. En vigtig ting er også, at direktøren skal være meget synlig. Det nytter ikke at sende sekondløjtnanten ind til ministeren eller udvalget. Så har man ingen slagkraft.”

Kunne formanden spille en rolle?

”Ja ofte sender man formanden og direktøren ind sammen. Det er en god konstellation, for så signalerer man at det her er vigtigt. Det hjælper også meget, hvis direktøren eller formanden er en karismatisk person, der hurtigt virker overbevisende. Så hvis man har en virksomhed, hvor kontakten med det politiske liv er omfattende, er det vigtigt, man vælger en karismatisk direktør og/eller bestyrelsesformand.”

Mange offentligt ejede virksomheder skal agere som kommercielle, men det har de tilsyneladende vanskeligt ved - hvorfor?

”I skåltalerne får man at vide, man skal agere 100 procent kommercielt, men når det så bliver hverdag i den politiske virkelighed, kan det hurtigt ændre sig. I Sund og Bælt, hvor jeg også sidder i bestyrelsen, skal vi agere kommercielt, men for nogle år siden var der pludseligt et politisk flertal for at sænke taksterne på Storebælt og pålægge os at overtage vedligeholdelsen af banelegemet i tunnelen. Det var ikke kommercielt det mest hensigtsmæssige, men sådan noget kommer der i den type virksomhed, og det må man ikke gå i koma over.”

Så det politiske er lige så ustyrlig en naturkraft som pressen?

”Det er den lige præcis. Man skal selvfølgelig ikke bare underlægge sig, men man skal kunne mærke, om det bliver en kedelig varm kartoffel, hvor man kan få et politisk nederlag.”

Du har tilsyneladende fungeret som en fisk i vandet i det krydsfelt mellem offentligt og privat, men da du i Parken Sport & Entertainment mødte de næsten anarkistisk frie markedskræfter, lignede du en, der ikke kunne bunde!

”Dét er i hvert fald en helt anden boldgade. Jeg tror enhver, der kom ind i det, ville blive både pikeret, overrasket og halvlammet. Det er ikke kun, fordi man kommer fra det offentlige, man bliver det. Parken er en meget speciel virksomhed.”

Hvordan?

”De gængse normer for erhvervslivet er mere eller mindre sat ud af kraft. Et af grundprincipperne inden for AL business er, at når man f.eks. er ved at indgå en aftale, så holder man mund ud ad til. Sådan noget er helt klart blevet tilsidesat. Der er personer i Parken, der ikke kan sondre mellem, hvad de privat synes, og hvad der stilles af krav til dem som virksomhedsejere. Storaktionærerne handlede på en måde, som var fuldstændig uproduktiv i forhold til virksomheden, men som var båret af deres had til den tidligere bestyrelsesformand. De tager f.eks. beslutninger uden hensyn til de samlede aktionærers interesser og forfølger kun deres egne på trods af, at det er en børsnoteret virksomhed. Blandt andet havde de svært ved at forstå, at når man får en henvendelse om, at nogen er interesseret i at købe virksomheden, så er man nødt til at tage henvendelsen seriøst af hensyn til alle aktionærerne. Ikke mindst i tilfældet Parken bliver man ofte opsøgt af nogle lidt sjove typer, der er formidlere af de her tilbud, men man bliver nødt til at tage alle henvendelser seriøst samtidig med, at man tjekker, om der er substans bag. De undersøgelser bliver man nødt til at lave. En privatperson med en stor aktiepost kan helt frit vælge, om han vil følge den procedure. Han kan sige, at ham der er rødhåret, så ham vil jeg ikke have noget med at gøre. Det står ham frit for. Det kan man ikke, når man repræsenterer en gruppe aktionærer.”

En overgang så du ud som om, du var kastet ud i et oprørt hav?

”Det var jeg på en måde også, for spillereglerne var lavet helt om - hvis der var nogen. Gennem hele forløbet havde jeg kontakt til nogle mennesker fra den mere kulørte del af dansk erhvervsliv for at blive lidt klogere på, hvordan spillet foregår der. Men selv de blev overrasket over, hvordan det kørte omkring Parken.”

Du søgte råd hos folk i kanten af dansk erhvervsliv?

”Netop. Det her er det længste ude i randen af erhvervslivet, jeg har været! Det har været spændende, men jeg kommer ikke til at savne det. Jeg tvivler stærkt på, at det er erfaringer, jeg får brug for i min kommende bestyrelseskarriere.”