fredag den 18. marts 2005

Diamant-slagsmål

Hans-Kristian Højsgaard, administrerende direktør i Georg Jensen, er godt irriteret over Michel Ring, tidligere Georg Jensen-direktør og nuværende Stelton-ejer, der i et tidligere brunch-interview kritiserede Georg Jensens diamant-satsning. Journalist Hanne Sindbæk har inviteret Hans-Kristian Højsgaard til modbrunch.

Nå, Hans Kristian – du er jo sur!
”Nej, nej da!”
Jo du er – det er derfor, vi sidder her! Du er i hvert fald lidt småmopset over min brunch med Steltons Michael Ring, hvor vi snakkede Georg Jensens diamantsatsning?
”Nej overhovedet ikke. Jeg synes da, man skal komme ud med det, hvis der er nogen, der vil lægge spalter til det, man har af bitterhed.”
Men du var lidt irriteret?
”Ja, selvfølgelig – man synes da altid, det er rarest, hvis virkeligheden bliver beskrevet, som man synes den er.”
Det var sådan set min skyld, at brunch-samtalen med Michael Ring også kom til at handle om Georg Jensen. Jeg havde taget det her billede med af jeres nye diamantflagskib, fordi jeg ikke fattede, hvad alle de diamanter skal på det ellers så fine, enkle Nanna Ditzel-smykke. Nu kan jeg jo så spørge dig: Hvad skal de der?
”Jamen faktum var, at Georg Jensen var nødt til at tage en strategisk beslutning. Skulle man fortsat være et dansk mærke med sin homebase og fokus på det skandinaviske marked, eller skulle man prøve at spille i det internationale luxurygoods-marked med juveler og smykker. Jeg mener, fortiden har valgt lidt for en, for man har altså 115 butikker i verden på fine adresser, og der kan vi ikke blive ved med at stå og sælge sølvsmykker til 1500 kroner, for så skal man sælge rigtig mange for at betale sin husleje. Jeg har været i luxurygoods i udlandet i 20 år, og jeg kom hjem, fordi jeg syntes, at Georg Jensen virkelig er en upoleret diamant på det internationale luxurygoods-marked.”
Der er da blevet poleret i årevis, og den diamant er ikke kommet frem endnu!
”Nej, nemlig. Danmark er så forsvindende lille i smykkemarkedet, så når man starter sin tankegang der, så siger det sig selv, at turen bliver rimelig kort. Georg Jensen har haft en eksportmentalitet, hvor man starter med at tænke på Danmark hver morgen. Og man troede, man var international, bare fordi man havde 115 butikker rundt om i verden. Det er man ikke. Internationaliseringen starter i hovedet. Hvis man kigger på, hvad det er for et marked man vil operere i.” 
Og diamanter er svaret?
”Et af svarene, den transformation, som jeg har sat i gang er at sige at vi kommer fra en sølvtradition- det naturlige næste led, som Michael Ring satte i gang var at gå til guld og vi har satset specielt meget på hvidguld og hvad er så det næste naturlige led? Det er så diamanter fordi det lægger sig så godt til det metal.”
Synes du det?
”Det synes jeg helt afgørende. Og den hurtigst voksende kategori indenfor luksussmykker er diamanter, og jeg synes, vi har noget at tilbyde her, som er anderledes. Det er fantastisk gratifying, at vi har en hel række smykker lavet af fremragende designere, som man kunne genudgive i en diamantversion. Det gør, at det bliver så obviously Georg Jensensk.”
Er der noget det ikke er, er det da obviously Georg Jensen – det har fuldkommen mistet enkelheden!
”Det er jeg helt uenig i. Enhver, der overhovedet vil spille i det her segment, og som er villig til at betale de her penge (Nanna Ditzel-halskæden koster to mio. kr. red.), gør det netop, fordi det her er så obviously anderledes.”
Når man ser alle de der diamanter presset sammen på meget lidt plads, kan man godt få den tanke: Hvor er det nyrigt!
”Det er typisk dansk jantelovsstemning. Det er jantelov så det basker. Det er et meget dansk provinsielt synspunkt. Det er jo ikke i Danmark, vi skal sælge det her. Vi skal ud og præsentere det i verden, og der er diamantsatsningen en chance for at fortælle om George Who…Vi skal have flere forbrugere til at få øjnene op for Georg Jensen, og da tror jeg på, at hvis man kan få de rigtige lokomotiver i gang, så trækker det hele brandet og salget med sig. Altså Louis Vuitton sælger utroligt mange nøgleringe!”
Så de originale Georg Jensen-smykker bliver brandets ”nøgleringe”?
”Ja! Vi er nødt til at sørge for, at den unge forbruger i Japan, som ikke har råd til diamanterne, kan komme ind i Georg Jensen-universet med et sølvsmykke.”
Vi kan vel være enige om at være uenige i, om diamanterne er Georg Jensensk eller ej. Hvis jeg nu har ret, kan det vel komme til at koste dyrt på brand-værdien, selvom det skulle blive en kommerciel succes? 
”Helt sikkert! Derfor følger vi det også på andet end omsætningens størrelse. Vi laver undersøgelser i vores segment, der skal vise om Georg Jensen-fans synes, det passer. Men det bliver heller aldrig en eksakt videnskab.”
Georg Jensen er et stærkt brand, og det virker ret utroligt, at man ikke kan tjene penge på det. Kan du komme med tre gode grunde til det?
”Den helt overvejende grund er, at man havde spredt sig for meget. Sat for meget i gang som man ikke havde muskler til at markedsføre korrekt. For det andet var man meget aggressiv i sin opbygning af butikker på meget dyre adresser rundt omkring. Og for det tredje er der ingen tvivl om, at de mange ledeleses- ejer- og strategiskift har kostet. Når man skal bygge en mærkevare af den her kaliber, så kan det ikke tåle alle de skift.”
Hvad er succeskriteriet for diamantsatsningen?
”At precious jewellery, hvor diamanter er det væsentlige, om fem år udgør15 procent af vores omsætning.”
Hvad hvis det ikke gør?
”Det må vi snakke om til den tid.”
Hvor meget står og falder med at det lykkes?
”Krumtappen i strategien er, at vi skal opgraderes fra at være en sølvvirksomhed til at være en guld- og dimantvirksomhed på smykkesiden, så det er klart, at succeskriteriet er, om det er lykkes at fordoble Georg Jensens omsætning om fem år, og om precious jewellery udgør 15 procent af omsætningen.”
Først røg Michael Ring, så Poul Plougmann, og sidst Flemming Lindeløv, hvor sikker føler du dig?
”Jeg føler mig utrolig sikker. Jeg ved hvad agendaen er, og jeg skal ikke føle mig mere sikker, end hvis ikke jeg kan leve op til den plan, der er lagt, så må bestyrelsen finde en anden. Sådan er livet i dag i business.”
Hvis det sker, hvad skal du så?
”Når jeg er færdig med Georg Jensen skal jeg ud af Danmark og tilbage til Frankrig.”
Hvad skal du så lave dernede?
”Det er ikke så relevant at tænke over, med mindre du ved noget, jeg ikke ved…Jeg kunne godt tænke mig at sætte en portefølje sammen på rådgivnings- og bestyrelsesniveau.”
Så du er på gæstevisit i Danmark?
”En relativ lang gæstevisit, men det er ikke i Danmark, jeg skal tilbringe resten af min tid.”
Brunch på sidespor
Mærkevarefreak: Min visitkortholder er fra Louis Vuitton, brillerne og uret fra Georg Jensen, mit jakkesæt fra Lanvin, som jeg er en stor fan af, og slipset er Hermes. Jeg er miljøskadet af mine mange år i luxury goods og lidt af en mærkevarefreak. Det er et privilegium at arbejde i en branche, som basically har som formål at gøre tilværelsen smukkere.
Erhvervskvindekunder: Det er særligt erhvervskvinder, der er vores kunder. De har ikke behov for et Cartier smykke, hvor det nærmest er smykket, der ankommer med kvinden. Vores skulle gerne understøtte den person de er i forvejen.
3 yndlings Georg Jensen-ting: Henning Koppel-uret, Maria Berntsens manchetknapper i sølv og Henning Koppels fiskefad og sølvkande.
Dansk lukkethed: Den forandring jeg har lagt mest mærke til, der er sket i Danmark, siden jeg boede her for 20 år siden, er, at lukketheden er blevet udtalt. Jeg synes, man er blevet mere indadvendt i forhold til fremmede. Jeg har en engelsk kone, og jeg havde fortalt om, hvor hyggeligt her var, og hvor velkommen man var, men det holdt ikke stik.