Kraks blå bog for topchefer

For nogle år siden udkom en bog om de 100 mest betydningsfulde personer i Danmark i det 20. århundrede. Kun fem ud af de 100 var erhvervsledere. Derfor er en udgivelse som 100 topchefervigtig. Der er brug for at få erhvervsledernes præstationer og betydning frem i lyset for ærlig talt; hvem har betydet mest for det her lands udvikling: Cykelrytteren Thorvald Ellegaard (som er med i De 100 mest betydningsfulde...) eller FLSmidth-grundlægger og industrilokomotiv Alexander Foss (der ikke er med).

100 topchefer er en skøn bog på 450 sider lækkert papir, flot sort omslag med Mærskblåt tryk og illustreret af Jens Hage, der har tegnet topcheferne nydeligt uden at være kedeligt. Bestemt en bog der egner sig som gave til den næste fødselsdagsreception.

            Hver topchef portrætteres kort med fokus skarpt på den præstation, der har bragt ham ind i bogen. Det er lederen, der er i centrum, ikke mennesket. Man kan læse om, hvordan Michael Prams succes hos Mærsk McKinney især skyldes hans ”politiske musikalitet”, om Sten Scheibye, der opfatter formandsrollen som ”defensiv”, og om hvordan Carlsbergs to topchefer har en arbejdsdeling, hvor Jørgen Buhl Rasmussen tager sig af den forreste del af værdikæden (salg markedsføring etc.) mens Jørn P. Jensen tager sig af den bageste (produktion, indkøb, finans). Det er interessant at få et kig ind i, hvad topcheferne gør, og hvordan de kan have succes med vidt forskellige fremgangsmåder.

En del af informationerne er delt op i spiselige småbidder. Hver artikel indledes med et citat, og den slags kan sige ret meget om et menneske. Lars Nørby Johansen er f.eks. ikke bleg for at indrømme, at han kan lide at have magt. ”Hvis magt er at få mennesker til at gøre noget andet end det, de ellers ville have gjort, er det jo en forudsætning for at kunne ændre ting.” Mens Christian Dyvigs citat: ”Client first, firm second, self third” fortæller, at vi er ovre i en helt anden ledertype. Et andet fast fragment er ”Bedste beslutning”. Her peger nogen på en god karrierebeslutning (f.eks. Claus V. Hemmingsen hvis jobskifte i Maersk Line i 1994 kickstartede hans karriere), mens andre peger på en beslutning, der var afgørende for virksomheden (f.eks. Bjarne Graven Larsen, hvis bedste beslutning var at lave et stort renteswap, der sparede ATP for op mod 100 mia. kroner.)

Det er også spændende at få pindet ud, hvilke værktøjer de forskellige chefer benytter sig af. Danske Banks Tonny Thierry Andersen bruger at forfremme medarbejdere, før de forventer det, mens Lars Frederiksen fra Chr. Hansen går ind for, at lederen skal passe på sin integritet.

Sjovt nok bliver opslagsværket også et billede på dansk erhvervsliv 2011, hvor kundefokus har afløst ord som innovation og diversitet som det store dyr i åbenbaringen.Must win battleshar afløst SWOT-analysen som værktøj, kapitalfondsmetoderne er blevet en standardvare, og 50 år er den magiske grænse for at få tilbudt et nyt CEO-job.

Der er selvfølgelig små unøjagtigheder i bogen. Kasper Rørsted erfaktisk med i et netværk, nemlig det, der kalder sig ”Netværket”; der er slåfejl og tre steder står der hans i stedet for sin. Den slags burde en redaktør af en bog til 450 kroner have luget ud, ligesom det er en graverende fejl, at et opslagsværk ikke har hverken en simpel alfabetisk personliste eller en liste over de nævnte virksomheder. Men bogens største udfordring er rangordningen. Den kan i høj grad diskuteres, og forfatteren gør det da også selv over et par sider i begyndelsen. Han argumenterer rationelt for det, der alligevel ikke kan sættes ind i et Excelark. I sidste ende er det et subjektivt valg, som få i øvrigt er bedre rustet til at foretage end netop denne bogs forfatter, der er en af landets mest erfarne erhvervskommentatorer og respekteret for sin integritet. Men han prøver at ”regne” listen ud, selvom alarmklokkerne burde have ringet, da Lars Rohde dukkede op som nr. 4 og Ane Uggla som nr. fem! Især når han ikke finder plads til Haldor Topsøe. Eller Asger Aamund, der ikke har pengemagt men med sin evne og vilje til at formulere dansk erhvervslivs tanker, så nogen gider høre det, nok har mere indflydelse end de seks organisationsformænd, bogen finder plads til på de sidste sider. Forhåbentlig vil forfatteren finde mod til at støtte sig mere til sin oplyste intuition til næste års udgave, for 100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven.

100 topchefer af Niels Lunde udgivet af L&R Business