”Det her er en offensiv nedjustering - et angrebstræk...”

Agnete Raaschou-Nielsen er den første kvindelige bestyrelsesformand for et stort børsnoteret selskab i Danmark, men det er der ikke rigtigt nogen, der har opdaget. Hun skal sammen med den nyansatte direktør, Michael Rohde Pedersen, sørge for at få æggebakkeproducenten, Brdr. Hartmann, ind i en god og givende gænge efter en række tumultariske år. Makkerparret lagde ud med en nedjustering, men ”der er forskellige slags nedjusteringer,” som formanden fortalte mig, da jeg interviewede hende for Nyhedsbrev for Bestyrelser.

Du har været formand for Brdr. Hartmann i 100 dage nu - hvad har du lavet?

”Jeg hoppede direkte ind i et rekrutteringsforløb og nåede at være med i den afgørende fase. Vi fik ansat Michael Rohde Pedersen som administrerende direktør, og det er jo en bestyrelsesformands vigtigste opgave at sørge for, at man har den rigtige. Det har vi nu.”

Hartmann har stor erfaring med at finde administrerende direktører. I har haft fire siden 2001, så I gik vel særligt grundigt til værks denne gang?

”Tidligere har virksomheden været i en alvorlig krise - en overlevelseskrise. I sådan en situation er det ikke usædvanligt, at man vælger at skifte ud i ledelsen. Denne gang har der ikke været noget tumultpræget over det. CEO’en fik simpelthen et nyt job, han gerne ville have. Men det er klart, vi gerne ville have en, der bliver i en årrække, så vi har talt meget med Michael Rohde Pedersen, om hans syn på det at slå sig ned i Danmark med sin familie. Det var han heldigvis meget interesseret i.”

Hvad var vigtigt for en ny Hartmann direktør?

”Det var ekstremt vigtigt at finde en person med erfaring fra beslægtet industri. En som kendte til produktion med maskiner, der kører hele tiden, og hvor en stor del af opgaven er at optimere processen. Der ud over var jeg meget interesseret i at finde en, der var vant til at operere på internationale markeder både med proces og salg, for Hartmann har kun en lille fraktion af omsætningen i Danmark. Begge dele opfyldte Michael Rohde Pedersen, der ikke blot havde erfaring fra beslægtet industri, men endda papirindustrien - det var en fantastisk tillægsgevinst.”

I lagde ud med en nedjustering - det er vel bare det sædvanlige med Hartmann?

”Der er forskellige slags nedjusteringer. Der er dem, man er tvunget til at foretage, fordi man kan se, man ikke kan leve op til de udmeldte resultater. Og så er der de offensive nedjusteringer. Denne her var offensiv og forårsaget af, at vi tager nogle omkostninger nu, fordi vi forsimpler nogle strukturer. Vi gør virksomheden enklere at lede, gør beslutningsgangene mere tydelige og gør ansvaret mere veldefineret. Det handler blandt andet om nogle afskedigelser, der giver omkostninger her og nu. Det er en offensiv nedjustering, et angrebstræk - det er en bold fremad på banen.”

Hvad går forenklingerne ud på konkret?

”Direktionen er blevet reduceret fra fire til to personer, og det gør også en del referenceforhold enklere. Fire personer i direktionen i en virksomhed af Hartmanns størrelse virker nok nærmest en smule prætentiøst.”

Bliver nedjusteringer nu et særsyn fra Hartmann?

”Det vil være rigtig dumt af mig at love, men jeg regner med, at virksomheden fortsætter en god stabil udvikling, og jeg er sikker på, at ledelsen har styr på, hvad der foregår.”

Hvad oplever du som Hartmanns væsentligste udfordring?

”Som for mange andre produktionsvirksomheder er det en udfordring af skifte fokus fra produktion til salg. Her er en fin gammel kulturbestemt tradition for at fokusere på produktionen og på ingeniørkompetencerne. De er vigtige, men kundearbejdet skal moderniseres, fokuseres og udvikles, for kundesiden forandrer sig. De store supermarkeder vil være i direkte dialog for at få emballager, der passer lige præcis til dem og deres forretningsstrategier.”

Hartmann købte op med arme og ben rundt om i verden i 1990’erne. I er kommet af med det meste, men har stadig problembarnet i Canada - hvad skal der ske der?

”Foreløbig handler det om at sørge for en sund drift derovre og for at immunisere os overfor den store sårbarhed, der ligger i, at vi har omkostningerne i canadiske dollars, men indtægterne i amerikanske dollars. Det kan vi kun gøre på to måder, nemlig at valutasikre i det omfang, det er kommercielt at gøre det, og sikre at driften er så positiv, at den kan bære, at valutaen går os lidt imod.”

Foreløbig har den fabrik kostet jer en halv milliard ­- det er jo også penge sidst på måneden?

”Det må man sige, og det er ikke acceptabelt, at det skal være et dræn i virksomhedens kasse. Det er svært at forestille sig, at det setup fortsætte uændret. Der skal ske noget.”

Hvad er fordelen ved at have den fabrik?

”Der er nogle markedsbevægelser i USA, det kunne være interessant at blive en del af. Der er en vis interesse fra retailerne for at anvende støbepap som vores i stedet for plastik.”

Hvad er det gode ved Hartmann?

”Det gode og det dårlige er to sider af samme sag - en produktionsvirksomhed kan være lidt tung, når den skal omstille sig til salg, men den gode side af det er, at den har en helt fantastisk flot historie og nutid, hvad angår teknologi og dens anvendelse og masser af dygtige medarbejdere, som er stolte over teknologien og produkterne.”

Det er længe siden, nogen har nævnt stolthed som et parameter...

”Ja, men selvom jeg siger, at salget skal opprioriteres, så har jeg meget forståelse for, at kærlighed til et produkt eller en proces ofte skaber rigtigt meget af det kit, der holder en virksomhed sammen. Det er lidt politisk ukorrekt at tale om glæden ved produktet og produktionen, men som bestyrelsesformand skal man være klar over, at det er meget væsentligt for medarbejdere og ledelse i hverdagen hos Hartmann.”

Du er den første kvindelige formand for en større børsnoteret virksomhed - hvad tænkte du, da du blev kontaktet om den post?

”Jeg syntes, det var meget naturligt! Det kan være, det lyder selvoptaget, men jeg har en super relevant baggrund, så det var jeg ikke så overrasket over. Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville. Jeg syntes, jeg har noget at bidrage med og min profil passede godt her.”

Er du gået efter magten?

”Jeg har siddet mange år som menig og næstformand i forskellige bestyrelser, og selvom det kan være spændende, så har jeg lagt mærke til, at man ikke er med i virksomheden på samme måde. Det er først og fremmest formanden, der er det. Så det gør en stor forskel, om man er formand eller alt andet. Og jeg synes, det er rigtigt spændende at være med.”

Føler du et særligt ansvar som den første kvindelige formand i et stort børsnoteret selskab?

”Nej, jeg påtager mig ikke et kønspolitisk ansvar.”

Men som den første skal du da helst du til det!

”Det gør jeg også - bare rolig.”

Jeg har undret mig lidt over, at der ikke har været mere omtale af din udnævnelse - har du fået mange reaktioner?

”Overhovedet ikke. Du er den eneste, der har reageret på det! Der har ingen henvendelser været.”

Er du mere opmærksom på at fremme kvinder i erhvervslivet end dine mandlige kolleger?

”Nej, alle de steder jeg har været, har man været meget interesseret i at få flere kvinder ind, så jeg er lige så interesseret i det som mine mandlige kolleger. Jeg går efter kompetencerne, må jeg sige.”

Men det er vel sådan, at kvinder og mænd ikke har lige muligheder i praksis?

”Det er i hvert fald rigtigt svært, nærmest umuligt at have ledelsesansvar i en international virksomhed, hvis man har det daglige hovedansvar for små børn, for så kan man ikke rejse så meget, som det forventes.”

Hvad har du selv gjort?

            ”Jeg har giftet mig til to halvstore børn. Jeg har ikke valgt ikke at få børn, men det havde været uforeneligt med mit arbejde i 1990’erne, hvor jeg rejste meget. Det er rigtigt svært at se det fungere godt med kvinder og familieliv. Der skal gøres noget i de internationale virksomheder, hvis man skal gøre sig håb om at få de dygtige kvinder ind. Men jeg tror ikke, man kan få det hele, som nogle kvinder mener, vi skal insistere på. Jeg tror kun, det kan fungere for de ganske ganske få.”

Du er nationaløkonom, har været i Carlsberg, i cementindustrien, er formand for Juristernes og Økonomerns Pensionskasse og nu for Brdr. Hartmann, der er en ren produktionsvirksomhed. En ægte udfordring for dig ville vel være at komme ind i et kvindeunivers og blive direktør der?

”Jeg har da også en del veninder, der synes, jeg skal tænke lidt mere i modetøj, tasker, smykker og den slags, når jeg ser mig om efter nye muligheder... Men altså, nu er mine kompetencer godt cementeret indenfor mandeindustrien, så det er der, de skal bruges.”