”En fusionsbølge burde for længst være gået i gang”

De mindre pengeinstitutter har ikke nogen chance for at leve op til morgendagens krav, for vi har kun lige se begyndelsen af det regelvælde, der kommer til at dominere finansverdenen. Det vil føre til en meget intensiveret fusionsbølge, mener formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen. ”Jeg under mig såre over, det ikke for længst er gået i gang,” sagde han til mig, da jeg for nylig interviewede ham til Nyhedsbrev for Bestyrelser.

Du kommer fra det nydeligste Nykredit til et skraldespandsselskab, som Finansiel Stabilitet  kaldes - hvordan har det været?

”Jeg er ked af, man kalder det et skraldespandsselskab, for vi føler os ikke som skraldemænd. Vi løser en opgave, hvor der noget, der skal ryddes op i den finansielle sektor. I den situation er det i hvert fald rart at have de ordnede forhold fra Nykredit i tornysteret, så ved man i det mindste, hvordan det bør være.”

Du kender branchen ud og ind - har det overrasket dig, hvad du har oplevet?

”Helt klart! Jeg har ikke haft så meget som en fornemmelse af, at der er foregået nogle af de ting, der nu er afdækket. Hvem kunne vide, at kulturen i Roskilde Bank og måske endnu værre i EBH Bank har været så belastede? Begge steder har vi se nogle meget egenrådige direktører, der har drevet virksomheden som om, det var deres egne aktiver, de forvaltede. Og det var altså nu engang andre folks penge. Den ordentlighed, jeg altid har følt, prægede den finansielle sektor, den er blevet sat under pres. Det bliver svært at genoprette den tillid, der nu er brudt på trods af, at det er de få, der belaster de mange. Det er rystende, at så få kan ødelægge så meget for så mange.”

Hvad tænkte du dengang i 2006, da det kom frem, at Roskilde Banks direktør havde optioner til en værdi af 134 mio. kr.?

”Jeg blev da chokeret over, at en provinsbankdirektør i Danmark kunne skaffe sig optioner på det niveau. Men man må holde sig for øje, at der var bankchefer ude i verden dengang, der kunne skaffe sig meget større gevinster. Roskilde Banks direktør var blevet udråbt som en af de dygtigste bankchefer i Europa. Han kunne skabe vækst, og det var det eneste, det handlede om. Han plæderede for, at man skulle geare sin forretninger meget hårdere, end vi f.eks. gjorde i Nykredit. Sådan så verden bare ud dengang.”

Du sad i Nykredit og fik vel ikke 100 mio. kr. i optioner?

”Nej, det har jeg aldrig prøvet. Men jeg har prøvet at få en efter datidens forhold meget høj fratrædelsesordning med min gamle arbejdsplads, Unibank, og det var noget, folk havde svært ved at forstå. Derfor er jeg måske ikke den, der skal stå forrest, når jeg kritiserer optioner og deres størrelse. Men de 134 mio. kr. var chokerende.”

Så du det som et tegn på, at nu var spillet ændret?

”Jeg ved ikke, hvornår jeg erkendte, at spillet var ændret. Jeg sad i Nykredit, hvor vi sagde nej til mange projekter, og hvor jeg selvfølgelig også blev sat under pres af organisationen, for vi skulle jo også fremad som alle andre. Jeg kan ikke give et tidspunkt for, hvornår jeg så ulykkerne komme, men jeg nåede at komme ud af aktiemarkedet selv, inden de kom.”

Nu er vi jo alle blevet SÅ kloge, men det var vel en vanvittig tid, og nu leder man efter syndebukkene?

”Det gør man. Men man leder altså efter dem, der overtrådte nogle etiske og moralske spilleregler og lovregler. Det var lystigere dengang, og det kan man ikke kritisere, men ærgerligt nok kan man nu med nogen rette beskylde mig for, at jeg bare kigger på det i bagklogskabens klare lys. For det er rigtigt; det er det, vi gør nu, og vi skal være utroligt forsigtige med at bortdømme folk på et forkert grundlag. Det føler jeg heller ikke, vi har gjort.”

Finansiel Stabilitet ER vel bagklogskabens klare lys?

”Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som en funktion, hvor man tilbyder erfaring og arbejdskraft til noget, der er kørt i grøften. At vi så oven i laver vores advokatundersøgelse er naturligt. Der har været kritik af, at vi offentliggør den, og jeg synes simpelthen, at de, der kritiserer det, overhovedet ikke har tænkt sig om. Kan man forestille sig, at staten skal smide et tocifret milliardbeløb til Roskilde; at vi derpå laver en undersøgelse og så siger til den undrende offentlighed, at den holder vi for os selv? Er der nogen mennesker, der kan tænke den tanke til ende? Så kan man bruge alle juristerierne - det rager mig en høstblomst. Det handler om nogle grundholdninger: Selvfølgelig skal offentligheden have at vide, hvordan det her kunne gå så galt!”

Kunne man have forudset det?

”Det tror jeg. Det tror jeg også, der var nogen, der gjorde. Læg mærke til at de problematiske aktiviteter er koncentreret om et relativt beskedent antal institutter. Det er tankevækkende, at det er institutter, der også var hårdt engageret i nøjagtigt det samme i starten af 1990’erne. Dengang overlevede de. Sågar var der nogle af direktørerne, der også overlevede og lavede det samme én gang til op gennem 2000-tallet. Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken - de var alle hårdt engagerede i ejendomme i begyndelsen af 1990’erne. Det er en kendsgerning. Og det er de samme direktører, der sad der. Det var da underligt, at de store banker sagde nej til en række projekter, mens de små sagde ja. Det er ikke noget Nordea, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank eller Danske Bank har været inde i af betydning. Jeg tror, at man får stoppet den slags med vilde developere, når man har institutter med et bredere fundament, et mere kollegialt beslutningsforum, en bredere sammensat direktion, en kyndigere kreditvurdering osv.”

Når man kunne gentage fejlene fra 1990’ernes bankkrise, har reglerne så været utilstrækkelige?

”Man kan ikke regelsætte alt, og jeg tror ikke, man kunne have regelsat sig ud af det her. Det er svært at tale om uden at fremstå som mr. Besserwizzer, og det har jeg ikke lyst til.”

Nu er der kommet en række nye regler, og Finanstilsynet har fået nye skrappe midler at tage i brug. Men er alt dette ikke rettet mod i går og ikke mod fremtiden?

”Reglerne forsøger vel at sørge for, at man ikke skal gentage i går i morgen. Når det går godt, så forsvinder regler. Se på den amerikanske finanstilsyn. I perioden fra 1995 til 2007 lavede man kun afregulering. Det gjorde man alle steder i verden. Det er klart, at jo flere regler du fjerner, des større er råderummet for at etablere nogle nye ting og nogle internationale meget komplekse strukturer, som de færreste kan overskue. Alle disse blokerende regler, man vil sætte ind nu, er et tegn på et regelvælde, vi kun lige har set starten af. Der er et europæisk finanstilsyn under opsejling; det danske finanstilsyn har fået en række yderligere opgaver, og den finansielle sektor vil blive ”belastet” af en lang række nye rapporteringsopgaver, som efter min opfattelse burde føre til en meget intensiveret fusionsbølge i den danske finansverden. Jeg under mig såre over, det ikke for længst er gået i gang.”

Skyldes det, at man nægter at se det i øjnene?

”Ja, man nægter at indse, at de mindre pengeinstitutter ikke har nogen chance for at leve op til morgendagens krav. Derfor bliver man nødt til at lave nogle enheder, der er mere slagkraftige styringsmæssigt, kapitalmæssigt og kundebetjeningsmæssigt. Jeg har stor respekt for de små lokale institutter. Mange af dem har gjort det rigtig godt og udfylder en mission, men de bliver jo også straffet, som de store bliver straffet, for de brodne kar der har været i sektoren. Selv en lille sparekasse i Vestjylland, der har passet sin funktion, skal jo også rapportere i yderligere omfang, og de har ikke ressourcerne til det. Derfor er de nødt til at fusionere med andre.”

Som finansmand oplever du det så som godt eller skidt for branchen med kæmpe regelsæt?

”Det er fantastisk svært at svare på. Det er selvfølgelig overordnet set dårligt, men verden er nok blevet så kompliceret at man ikke kan klare sig uden et mere detaljeret regelsæt. Desværre.”

Din opgave er vel at overflødiggøre dig selv - hvor lang tid regner du med, det tager?

”Jo før jo bedre. Formelt har jeg påtaget mig en treårig periode, men det viste sig at være en anderledes opgave, end jeg troede, det var. I starten af oktober 2008, da jeg blev bedt om at gå ind i det her, var der ingen, der havde troet, det skulle gå så vildt for sig. Vi havde vel tænkt, der nok var en bank, der skulle rettes lidt af , men at det skulle blive så arbejdsmæssigt belastende, var der ingen, der havde forestillet sig - også belastende fordi det ikke er nogen nem virksomhed at være med til at drive. Det er kompliceret stof, og man betræder jomfruelig jord med ting, ingen har prøvet før. På et tidspunkt vil jeg også blive udsat for, at nogen vil kigge tilbage på det arbejde, vi udfører i dag, og fortælle hvor tåbelige vi har været. Det er også en belastning, når man skal udføre et job meget ofte under et hårdt tidspres og altid med enorme summer på spil.”

Og du er i spotlightet, som du ikke har været før - hvordan er det?

”Det forsøger jeg at klare bedst muligt. Det går da nogenlunde, indtil der er nogen, der kaster sig frådende over mig. Og dét kommer. Det ved jeg.”