Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam regner ikke corporate governance reglerne for noget. ”... at bestyrelsesformanden kun må være med et vist antal år! Vissevasse - det er fuldstændig vanvittigt,” sagde han, da jeg interviewede ham til Nyhedsbrev for Bestyrelser i sidste uge. Imagemålinger - og de er dårlige for banken for tiden - har han heller ikke noget til overs for. Pressen er alligevel ustyrlig, så det gælder om at holde snuden i sporet og passe forretningen.
I har altid reklameret med, at I var jyske, for de har en vis troværdighed. Men nu viser det sig, at alt det der jyderi bare var lyv!
”Hvad! Mener du det?”
Jyske Invest Hedge Neutral – det lyder da ret københavnersmart?
”Hvorfor siger du ikke Jyske Invest Hedge Valuta med samme toneleje?”
Det ville jeg da også gøre, hvis jeg havde vidst, den fandtes!
” Det gør den – den har bare givet et positivt afkast, og derfor omtales den ikke. Det er fordi, det gik galt i et enkelt år, at Jyske Invest Hegde Markedsneutral Obligationer går hen og bliver et emne. Vi har lavet en – én – forretning, der er gået meget skævt i 2008. Afkastet har været positivt i 2007, 2009 og 2010, men produktet blev ramt af finanskrisen i 2008. Det skulle da være mærkeligt, om vi ikke skulle have markedsført et enkelt produkt, der blev alvorlig ramt, bare fordi vi er jyder.”
En række kunder er utilfredse, fordi de har tabt penge og føler sig snydt. Det har Pengeinstitutankenævnet givet dem ret i, men I har nægtet at give erstatning. Er det et udtryk for jysk stædighed?
”Det er nærmere et udtryk for, at sagen er mere nuanceret, end den fremstilles. Man har indtryk af, at vi har tabt en masse sager uden at vinde nogen, men vi vandt faktisk syv ud af de første otte sager. Så skete der det, at Finanstilsynet kom med en påtale...”
Og sagde, at Jyske Bank ikke har levet op til forpligtelsen om god skik for finansielle virksomheder!
”Ja, en påtale for ikke generelt i instruktionen til vores rådgivere at have sørget for at de i deres rådgivning kompenserede for Jyske Invests markedsføringsmateriale, som tilsynet mente var mangelfuldt. Den påtale er vi lodret uenige i. Og til trods for at Finanstilsynet i påtalen erkender, at de ikke har taget stilling til, om bankens individuelle kunderådgivning stred mod god skik reglerne, så brugte Pengeinstitutankenævnet påtalen til at vende bevisbyrden om med den effekt, at vi næsten automatisk vil tabe sager i ankenævnet. Indtil videre har vi tabt 23 sager, men vi har også vundet 16 – det er der så ikke nogen, der skriver om. Det er en anden ting, man oplever i sådan et forløb, at pressen opfatter det, enkeltstående myndigheder som Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden siger, som den skinbarlige sandhed. Vi har da retssystemet til at afklare, hvad der er rigtigt.”
Sagen har tæret hårdt på jeres imagekonto - du røg næsten ned i bunden i Økonomisk Ugebrevs direktørrating, og i Berlingske Nyhedsmagasins årlige imagemåling raslede banken ned fra plads nr. 86 til nr. 106. Har I ikke overvejet, om det var billigere at betale?
”Den overvejelse er hurtigt overstået. Vi vil ikke bare bruge aktionærerne penge uden en retlig afgørelse, når vi generelt mener, at rådgivningen har været i orden. Vi risikerer erstatningsansvar overfor bankens aktionærer, hvis vi udbetaler erstatning på et forkert grundlag. Det er mange penge, det handler om. Det er en meget alvorlig sag, så den skal ikke påvirkes af noget så luftigt som imageanalyser. Vi har betalt nogen sager, hvor vi vurderer at have begået fejl. Vi har aldrig anerkendt Finanstilsynets påtale, og accepterer derfor heller ikke, at ankenævnet tillægger den afgørende betydning. Nu står vi overfor et gruppesøgsmål, og så vil sagen blive endelig afgjort i retten.”
Men den hårde linje koster på imagekontoen?
”Ja, når medierne tager sådan fat, så gør det. Medierne oplever et pres, så de skriver med meget løsere hånd nu end tidligere, og de skriver af efter hinanden i en uendelighed, og dermed sker der let et skred mellem fakta og det skrevne. Det er sådan en flodbølge, man er oppe imod, at man giver op indtil et vist punkt, hvor man siger NU kan det være nok.”
Så du lod sagen køre i medierne?
”Ja, jeg har ladet den køre uden at kommentere den i starten, og det var måske en fejl. Men vi regnede med at få et gruppesøgsmål for over et år siden, og så har vi den politik, at vi ikke udtaler os i pressen, men vil udtale os i retten. Men der kom intet sagsanlæg.”
Den holdning gik så ud over billedet af jer som en hyggelig, troværdig, bondesnu bank!
”Det er muligt, men jeg skelner mellem imagekonto og forretningskonto. Der er ikke noget, der tyder på, det har ramt vores forretning. Du kan se i vores halvårsregnskab, at vi har indlånsoverskud, og det går godt, at kunderne er ikke blevet afskrækket. Jeg har prøvet at have dårlige imagemålinger før, derfor har jeg også haft en relativt rolig hånd i det her.”
Er snuden i sporet din opskrift, når stormen raser?
”Dét er det. Jeg vil da gerne have et godt image, men jeg går efter at styre forretningen bedst muligt. Vi reducerede bevidst vores balance fra fjerde kvartal 2008 til tredje kvartal 2009, så vi kunne undgå at tage Bankpakke II. Da vi passerede 1.10. 2009 blæste vi til angreb, sænkede priserne og blev mere offensive. Nu er der fremdrift over det hele. Vi deltog i den fælleseuropæiske stresstest og kom på en delt 7. plads af de 91 banker i Europa, der er med – det er faktisk ret godt. Vi havde lagt til side til dårlige tider og blev kritiseret for det dengang, men vi mente, at vores aktionærer ville blive glade for det på lang sigt. Det er gode jyske dyder.”
Du kritiserede Bankpakke I, men I var med alligevel - er det ikke dobbeltmoralsk?
”Vi havde ikke noget valg. Når ALLE andre banker sagde ja, kunne vi ikke sige nej, for så var alle pengene strøget ud fra Jyske Bank og hen til de andre, der var statsgaranterede. Det var altså ikke Jyske Bank, der havde likviditetsproblemer. Faktum er, at blandt de 10 største selvstændige banker i Danmark, er Jyske Bank formentlig den eneste, der hverken har betalt med aktier for Bankpakke I, taget hybrid kapital eller fået stillet en statslig garantiramme til rådighed. Så når vi snakker om det jyske, så synes jeg, vi er kørt så forsigtigt ind i krisen, at vi har levet op til vores værdier. Vi har drevet banken så konservativt, at vi kunne stå krisen igennem uden statslig hjælp. Men vi har betalt 1.300 mio. kr. for andres dumheder.”
Hvad synes du om det?
”Jeg har kaldt det en kollektiv dummebøde, og det står jeg ved. Men det er da træls, når vi har kørt forsigtigt likviditets – og kapitalmæssigt.”
Finanstilsynets hovedformål har hidtil været at beskytte indskyderne, men det ser ud som om, formålet med institutionen i stadigt højere grad er at sikre finansiel stabilitet. Hvad synes du om det – erdet ikke det frie markeds natur at være ustabilt?
”Jo, og der er mange ting i verden, der ikke er stabile, som man forsøger at stabilisere med en masse lovgivning. Det, man let glemmer - også når vi snakker Basel-regler - er, at man kan stramme så meget, at dele af økonomien nok bliver stabil, men resten krakelerer, for der er ikke nogen, der tør låne ud. På den måde kan man opnå stabilitet, men det bliver i en lavvækstøkonomi. Det er i hvert fald ikke stabilt for arbejdsløsheden, for hvis produktivitetsstigningen er to procent om året, så stiger arbejdsløsheden også med to procent om året.”
Måske lovgiver og regelsætter man mere for fortiden end for fremtiden?
”Præcis! Der sker tilsyneladende det, at politikerne tror eller også er det populistisk korrekt at lade som om, de tror, vi er så dumme, at vi ikke har lært af det her. Det har vi da!”
Hvad har du lært?
”At en krise kan komme med langt større kraft og langt større hastighed, end nogen havde forestillet sig, og derfor skal vi fremad køre med endnu større buffer end hidtil. På trods af at man taler om stabilitet, så ser verden meget ustabil ud. Hvad sker der, hvis Kina bryder sammen økonomisk? Vi kan få så mange chok ind, og dem skal vi som ansvarlig ledelse sørge for en tilstrækkelig buffer til at klare. Det er derfor man har en høj egenkapital.”
Arbejder I med flere og værre skrækscenarier nu end tidligere?
”Det gør vi. Vi diskuterer worse case i bestyrelsen, vi har fået revisionskomite, og vi laver stresstests, der er barskere end CEBS’. Og vi klarer os. Vi kan ikke tåle alt, men vi kan tåle meget. Jeg arbejder oppe i mit hoved med en målsætning om, at hvis hele verden bryder sammen, så skal Jyske Bank være blandt de tre sidste, der skal bæres ind i Nationalbanken. Det er mit pejlemærke.”
I Nyhedsbrev for Bestyrelsers Corporate governance måling lå I nr. 99 ud af 100 - er god selskabsskik ujysk?
”Den måde, vi har ageret på, er langt mere værd end alle de der skriverier om governance. Vi gør selvfølgelig, hvad vi skal i henhold til lovgivningen, men at bestyrelsesformanden kun må være med et vist antal år! Vissevasse - det er fuldstændig vanvittigt. Jeg ved ikke, hvem der har udtænkt de ting! Det har ikke hindret noget som helst gennem krisen.”
Så corporate governance er et ujysk fænomen?
”I hvert fald i Jyske Bank. Vi bruger bare vores sunde fornuft.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar